Nye beskatningsregler for arbejdsudleje i Sverige

Nye beskatningsregler for arbejdsudleje i Sverige


26.11.2020


Pr. 1. januar 2021 indfører Sverige ny regler for beskatning af arbejdsudleje. Efter de nye regler kan en udenlandsk lønmodtager ansat af en udenlandsk virksomhed blive skattepligtig til Sverige fra første arbejdsdag.


I Sverige har man hidtil skullet arbejde til gavn for en svensk virksomhed i minimum 183 dage inden for de seneste 12 måneder, før man blev skattepligtig til Sverige. Dette er et formelt arbejdsgiverbegreb, der med de nye regler bliver udskiftet med begrebet ”økonomiske arbejdsgiver”.


Indførelsen af begrebet ”økonomisk arbejdsgiver” betyder, at en lønmodtager ansat af en udenlandsk virksomhed, men udfører arbejde i Sverige til gavn for en svensk virksomhed, efter 1. januar 2021 vil blive skattepligtig til Sverige allerede fra 1. arbejdsdag. En undtagelse fra skattepligten til Sverige er, hvis der maksimalt udføres arbejde i Sverige i en sammenhængende periode på 15 dage og totalt maksimalt 45 dage i løbet af et kalenderår.

De nye regler medfører, at udenlandske arbejdsgivere skal registreres i Sverige, ligesom der skal indeholdes og indberettes skat af lønnen for arbejdet udført i Sverige.


For mere information se Riksdagens hjemmeside, hvor der nederst på siden findes et link til skatteudvalgets betænkning.

ITD Arbejdsgiver - Lyren 1 - 6330 Padborg - Tlf. +45 7467 1233 - Fax +45 7467 4317 - info@itdarbejdsgiver.dk - CVR 3745 0820 - Cookies - Persondatapolitik