Nyheder

Ministers udskydelse af afgørelse på NORTRA-sag giver god mening

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Transportminister Ole Birk Olesen har valgt at udskyde afgørelsen af den såkaldte NORTRA-sag. Begrundelsen fra ministeren er, at man ikke tager afgørelsen, mens overenskomstforhandlingerne pågår. En klog beslutning, lyder det fra ITD Arbejdsgiver.

 

- Det er snart to år siden Højesteret afsagde NORTRA-dommen, og i den mellemliggende tid har vi erfaret, at tingene kører ganske fornuftigt. Derfor gør det ikke os noget, at ministeren nu udskyder sin afgørelse, siger Kim Høi, direktør i ITD Arbejdsgiver.

 

ITD ser frem til at der kommer en afgørelse, men indtil da afventer vi situationen.

For ITD Arbejdsgiver er det vigtigt, at den nuværende tilstand på området bevares, da det betyder, at der er tid til at udvikle arbejdsgiverforeningen, og at der er tid til at tage imod og sikre sig, at de nye medlemmer kommer godt på plads.

 

- Interessen for ITD Arbejdsgiver er fortsat stor. Branchen har lige skullet vænne sig til en ny spiller på området, men vi får stadig flere henvendelser og medlemmer. Det er især budskabet om øget fleksibilitet og måden, vores overenskomst er bygget op, som tiltaler mange vognmænd. Det viser os, at vi rammer rigtigt og er med til at dække et behov i markedet for de uorganiserede vognmænd, der tidligere havde valgt at stå uden for overenskomst, siger Kim Høi.

 

ITD Arbejdsgiver forventer over det kommende år at øge antallet af medlemmer.

 

Læs mere om ITD Arbejdsgivers overenskomst her.

 

 

 

 

 

(Foto: colourbox.com)